I det skønne Østerbyen, med kort afstand til indkøbsmuligheder, skoler mv. tilbydes denne velindrettede 1 plans villa, som er opført i røde sten og med bølgetag pålagt og beliggende med pænt anlagt forhave og solrig ugenert lukket have med flere anlagt flise terrasser.
Indvendigt tilbydes følgende indretning : Pæn entre med klinkegulv i direkte forbindelse til gang, med god garderobeplads.
2 pæne lyse værelser, hvoraf det ene er med skabsplads og det andet bruges som kontor.
Pænt lyst badeværelse, med stor sep. bruseniche og glasdøre, nydelige klinker på gulv samt vægge endvidere med gulvvarme, pænt badeværelses miljøskab, med nedfældet håndvask.
Nydeligt lyst køkken, med sep. spiseplads og pæne lyse køkkenelementer og pænt pålagt laminatgulv.
Særdeles stor lys spisestue, med nydeligt laminatgulv og i direkte forbindelse til særdeles lækker buet opholdsstue, med loftet ført til kip, nydeligt klinkegulv med gulvvarme og endvidere er der udgang til haven, samt flise terrasse.
Pænt stort lyst soveværelse med god skabsplads og skydedørs låger , der er pålagt et pænt laminatgulv og med udgang til fliseterrasse have samt skur.
Udhus med klinkegulv, hvor vaskemaskinen er placeret og der er også plads til tørretumbler samt plads til cykler og opmagasinering.
Inde i huset er der isat flotte fyldningsdøre og huset fremstår i god samt vedligeholdt stand.
Har Du lyst til en uforbindende besigtigelse af denne velholdte villa, da kontakt venligst vort kontor.
Overtagelse sker efter nærmere aftale.