Super original flot Andelsbolig i stueetagen på 88 m2 mit i byen og med fælles have.
I det indre Esbjerg med gåafstand til byen, indkøbsmuligheder, sygehus, sportsfaciliteter, banegården, busforbindelser mv. tilbydes denne spændende ældre andelslejlighed på ca. 88 m2 i stueetagen.
En af byens flotteste opgange i original stand.
Lejligheden er beliggende i særdeles flot ældre ejendom, hvor man har kræset for, at beholde de gamle detaljer i ejendommen og hvor der er en velfungerende ejerforening med styr på sagerne samt økonomien.
Ejendommen er opført i mursten med eternittag pålagt og fremstår i vedligeholdt stand og der er fælles velanlagt have til ejendommen. I boligafgiften er der indeholdt Kr. 100 pr. mdr. til fri vask i kælderen.
Lejligheden har følgende indretning : Entre med plads til garderobe. Dejligt lyst køkken med lyse elementer, med massiv bordplade, samt sep. spiseplads/krog og med bagdør til bagtrappen.
Toilet med håndvask, samt malet trægulv.
2 store lyse stuer med dobbeltdør imellem stuerne. Den ene stue bliver brugt til opholdsstue og den anden til spisestue, og begge stuer har flotte stuk lofter og massive trægulve.
1 værelse som nu bliver brugt som gæsteværelse. 1 stort soveværelset, værelset er med stort fast garderobeskab, med masive trægulve.
Der er mulighed for, at etablere badeværelse i lejligheden.
Hele lejligheden "oser" af atmosfærer, som man kun finder i ældre lejligheder og der er højt til loftet i hele lejligheden med flotte massive trægulve samt de gamle originale indvendige døre med glas mossaik over dørene. Der er desuden højt til loftet overalt.
Dette er er spændende lejlighed, som der kun er ganske få tilbage af i Esbjerg, og især som andelsbolig. Andelsforeningen har en stort rum i kælderen, som kan benyttes til festlige lejligheder og der er mulighed for overnattende gæster, desuden er der et pænt badeværelse i kælderen.
Der er et stort fælles kælderrum, hvor hver lejlighed har sin egen reolsektion. Der er dejlig velanlagt fælles have. Den skal absolut opleves ! Man bliver bestemt ikke skuffet, hvis man er til ældre hyggelige lejligheder.
Har du lyst til en uforbindende besigtigelse af denne spændende andelsbolig. Ring venligst til vort kontor og aftale nærmere for en fremvisning. Overtagelse sker efter nærmere aftale.